Har du brug for ved en tidlig scanning at få bekræftet, at alt er vel, høre et lille hjerte, der banker og finde ud af, hvor langt du er henne? Scannings-huset tilbyder tidlig terminsvurdering fra uge 5+0 og tryghedsscanning mhp. hjerteblink fra uge 6+4 til uge 11+6.
Jeg tilbyder vordende forældre fra hele Midtjylland tryghed gennem tidlig scanning af deres barn. Da min scanningsklinik er beliggende i Silkeborg, har jeg mange besøgende fra de omkringliggende byer, såsom Viborg, Herning, Skanderborg og Horsens. Men alle er velkommen uanset hvor I bor.
Yderligere scanninger på klinikken omfatter bla:
Hvornår kan man få foretaget en tidlig tryghedsscanning?
Er du usikker på, om du er gravid, hvor langt du er, nysgerrig eller ønsker du blot en vurdering af din graviditets udvikling, uanset hvor langt du er? Hos os kan du få en vurdering allerede fra uge 5+0.
Ved en tidlig scanning kan man med ultralyd se og høre det lille hjerte banke fra uge 6+0. Vi anbefaler scanning for hjertelyd fra uge 6+4, da barnets størrelse ofte ikke følger ugedagen i den helt tidlige graviditet. Så for at være sikker på, at din baby er stor nok til at hjerte kan ses, og du kan få en ordentlig vurdering af din graviditets udvikling, anbefaler vi scanning på ca. dette tidspunkt.
Når hjerte begynder at kunne ses, får vi værdifulde oplysninger: Vi kan se, at graviditeten sidder inde i livmoderen og ikke udenfor, og at graviditeten indtil nu har haft en normal udvikling. Når der er hjerteblink, kan vi også se, om der er et barn eller om der skulle være tvillinger.
Tryghed med en tidlig scanning
Jeg har lavet tidlige scanninger i mange år, og min erfaring med graviditetens udvikling er stor. Vi scanner udvendigt, men også indvendigt alt efter, hvor langt du er henne. Det er vigtigt, at jordemoderen mestrer begge scannings-metoder for at kunne garantere bedst mulig synlighed alt efter, hvor dybt lige præcis din livmoder ligger.
Når graviditeten er helt lille og hvor livmoderen oftest ligger dybt, vil det oftest være bedst og tydeligst med en indvendig scanning, så flere detaljer kan træde frem.
Oftest starter vi med en udvendig oversigtsscanning - især hvis du har været gravid før. Og kan skifte til indvendig hvis der er brug for det.
Under din scanning vurderer vi flere ting: hjertet, fosterhulens størrelse og spændstighed, blommesækken og ikke mindst babyens størrelse. Vi tjekker, at graviditeten sidder inde i din livmoder og ikke udenfor, og at alt i det hele taget ser fint ud.